• Call : 69 13 22 40
14Nov
2014
0

Traditionsrig børnehave søger fast pædagog

I Galten Børnehave og Vuggestue siger vi, at vi ikke kun er for børnene, men for hele familien. Nu leder vi efter en pædagog, der vil være med i vores personalefamilie og være med til at fortsætte og udvikle vores børnehave og vuggestues hyggelige rammer i et hus med over 100 år på bagen. 

Vi ønsker os en uddannet og gerne erfaren pædagog til fastansættelse i vores børnehave på 30-33 timer per uge med start marts 2015. Vi ønsker os en engageret og fagligt velfunderet pædagog med overblik, godt humør, handlekraft og fleksibilitet. En der ikke er bange for at træde til og give en hånd, når der er brug for det. En der naturligt reflekterer over sit pædagogiske virke. En der vil passe godt ind, ikke bare en i varm og dygtig personalegruppe, men også i de traditioner som Galten Børnehave og Vuggestue sætter pris på og prioriterer. 

Hvis du er sådan én, kan du blive en del af vores familie, som brænder for lige præcis stedet her. En familie, der byder på hele paletten i både alder og erfaring. Samt en familie, der inddrager en stor flok engagerede medarbejdere, forældre, bedsteforældre, søskende – og ikke mindst en aktiv forældrebestyrelse – i dagligdagen. 

Læs mere om os som privat selvejende institution, samt vores visioner, værdier og traditioner på www.galten-boernehave.dk. Der kan du også via vores facebookside få et indblik i vores dagligdag. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Dog vil kun uddannede pædagoger blive taget i betragtning. 

Ansøgningsfrist den 5. januar 2015. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 2-3. 

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem LDD og BUPL. For yderligere information, kontakt venligst vores administrative leder Kasper Tikjøb på mail kasper@galtenbornehave.dk eller telefon 69 13 22 40, tryk derefter 2.

Jobopslaget kan til og med den 18. december også findes på Jobindex.

Onsdag den 10. december 2014 fra klokken 13.00-17.00 er der åbent hus hvor potentielle ansøgere kan møde personalet og se og føle stedet.