Header

Nyt fra ledelsen

Kære forældre,

December måned er over os og vi julehygger på alle stuerne. Det er fantastisk at opleve børnene komme i huset og opleve alle de forskellige nye legemuligheder i nye æstetiske rammer omkring julen.

I december måned arbejder vi videre med kulturelle udtryksformer. Julen er en tradition, som byder på mange forskellige pædagogiske aktiviteter og mulighed for leg, kreativitet og fantasi.

• At børnene præsenteres for et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, som f.eks. drama, dukketeater, historiefortælling og musik, så de derigennem får mulighed for at udvikle deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet

• At de kulturelle aktiviteter, f.eks. drama, dukketeater, historiefortælling m.m. giver børnene inspiration til at sætte nye lege i gang

• At børnene viser interesse for at fordybe sig i forskellige aktiviteter

• At børnene får kendskab til et bredt udvalg af børnebøger, eventyr, rim og remser samt sange og sanglege, nye som gamle

• At børnene får større kendskab til nærmiljøet og det omgivende samfund

• At give børnene kendskab til mange forskelligartede materialer

• At børnene lærer respekt for legetøj og materialer

Husk på fredag d. 8. december er der juleklip og julehygge fra kl. 14-16.

Vi glæder os rigtig meget til denne dejlige december måned sammen med Jeres børn.

Vi skal desværre sige farvel til Anna på Mejsestuen, som stopper hos os d. 22. december. Anna rejser til Indien med med en veninde og kommer forhåbentlig på besøg igen. Dima er begyndt d. 1 december i praktik og skal være hos os til d. 30 maj. 2018. Velkommen til Dima.

Vi har sagt velkommen til Karla (årgang 2014) og hendes familie, som er begyndt på Lærkestuen d. 1. dec. Vi skal også sige velkommen til Maja og Alberte og deres familie, som er begyndt på Musvitstuen.

Til info er det vigtig at huske Jeres barn har skiftetøj med til denne tid, hvor det er vådt og blæsende udenfor. Tjek jeres børns kurve på deres rum om der er det relevante tøj til hele ugen.

---

Nyt fra vuggestuen

Mejserne har sagt velkommen til tre nye børn. Sophia, Dirch og Esther er rykket op fra Musvitstuen.

Denne måned vil der være projekter med julehemmeligheder. Vi vil lave julepynt og synge en masse julesange. Høre julehistorier og hvis vi er heldige kan vi måske høre Nissen gå oppe på loftet.

Vi vil her i december måned nyde at komme på vores legeplads, mærke hvordan vejret skifter. Mærke kulden i vores kinder, hvordan jorden bliver hård og bladene der knaser.

---

Nyt fra børnehaven

Det er blevet vinter og dermed koldere at være på legepladsen. Vi opfordrer alle til at have en varm trøje, hue og vanter/luffer med og gerne mere end et par vanter. Både luffer og strik vanter må ikke være fingervanter, da børnene ikke selv kan tage dem på. Vi vil også gerne have termostøvler, som barnet kan have på ude på legepladsen. Husk at tjekke i “glemt tøj kassen” i støvlegangen jævnligt. Vi begynder at tømme den hver måned og så kommer tøjet i en sæk og på loftet. Det er forældrenes ansvar at børnenes tøj er i deres rum. (selv om man har taget 3 par vanter med ned i børnehaven, er det jo ikke sikkert, at barnet har et par, når det skal ud på legepladsen, hvis alle 3 par ligger i “glemt tøj”). Vi voksne kan bruge rigtig meget tid på at finde handsker, huer og strømper til jeres børn, og vi øver rigtig meget at børnene lærer at være selvhjulpen og lægge deres ting på plads i garderoben, så det er en stor hjælp for os hvis i vil tjekke glemt tøj kassen og hjælpe med at lægge tingene på plads.

Lene og Trine har været på et massage kursus målrettet massage til børn. De vil derfor i fremtiden jævnligt tage nogle børn med og lave massage med dem. Nogle gange er det børnene der masserer hinanden og andre gange er det den voksne. Det er godt for taktilsansen og kropsbevidstheden og giver en ro hos barnet.

Ellers glæder vi os til en dejlig julemåned med julehygge og juletraditioner.

---

Husk at tjekke kalenderen!

www.galtenbornehave.dk/kalender