Header

Nyt fra ledelsen

Kære forældre, solen er begyndt at skinne mere og det betyder vi kan være ude i længere tid og nyde det dejlige vejr. Det er derfor vigtigt at I begynder at smøre jeres børn med solcreme om morgenen. Vi smører jeres børn ind efter frokost og efter behov.

Vores nye loftrum er godt på vej og følger tidsplanen. Vi kan slet ikke vente til vi kan bruge det sammen med jeres børn. Mejsestuen er renoveret færdig i løbet af maj måned. Så kan Mejserne rykke tilbage til Mejsestuen.

Vi skal sige velkommen til Asbjørn på Mejsestuen og Alma er begyndt i børnehaven på Svalestuen.
Vi skal også sige velkommen til Sofia på Musvitstuen.

Tag rigtig godt imod de nye børn og deres familier.   

Fredag den 11. maj
Vi har ikke nogle lukkedage, men der er stadig enkelte dage om året, hvor det er vores erfaring at “hele byen” holder fri som vi kalder feriedage.

Fredagen efter Kristi Himmelfartsdag er det kutyme at alle tager til byfest. Hele overskuddet til byfesten går i øvrigt til idrætsforeningen Galten FS.
Har du brug for pasning fredag den 11. maj - skal du derfor fortælle det til en af de voksne fra stuen. Da der er ikke fast personale i huset vil der så blive arrangeret nødpasning.

Tirsdag den 5. juni

Grundlovsdag er alle institutioner ifølge dagtilbudsloven lukket. I år har vi dog valgt ekstraordinært at holde åbent fra 6.30-12.00.
Har du brug for pasning tirsdag den 5. juni - skal du derfor fortælle det til en af de voksne fra stuen.

Vi bruger dagen til at få afviklet ferie og afspadsering. 

Husk at tilmelde Jer SMUKDAG d. 5 maj.
Hvis man ikke kan deltage den dag har vi andre opgaver man kan hjælpe med en formiddag/eftermiddag.
Kontakt gerne personalet.
Det er vigtigt man som forældre i vores hus bidrager til fællesskabet så vi kan bruge tiden fornuftigt på jeres børn.

---

Pædagogisk klumme

I april måned arbejder vi med:

Kulturelle udtryksformer og værdier -

Sammenhæng

I Galten Børnehave og Vuggestue præsenteres børnene for en bred vifte af oplevelser, der stimulerer kreativiteten, skaberglæden og fantasien, giver inspiration til at lege og omforme og eksperimentere med de kulturelle udtryksformer de møder.

Børnene får udviklet deres bevidsthed for omverdenen i lokalmiljøet gennem forskellige ture ud af huset. Ved hjælp af forskellige voksenstyrede aktiviteter, temauger samt børnenes egne initiativer i dagligdagen, stifter børnene bekendtskab med mange forskellige kulturelle udtryksformer som sang- og sanglege, rim og remser, fortællinger, teater, drama, samt forskellige værkstedsaktiviteter m.m.

I Galten Børnehave og Vuggestue er vores kulturarv i fokus og vi er kendt for at fejre vores mange faste traditioner. De er med til at udvikle børnenes forståelse for det samfund vi er en del af.

Kulturen i børnehaven og vuggestuen er kendetegnet ved at vi lægger stor vægt på at have gode omgangstoner, og at både børn og voksne taler pænt til hinanden. Det betyder også at børnene lærer at være gode og hjælpsomme overfor hinanden.

---

Børnehaven

Svalestuen vil i den kommende tid blive brugt til soverum/krybberum, fordi vores krybberum i vuggestuen skal udvides.

De voksne på Svalestuen har foreslået at de gerne vil at have udeuger. Det giver mulighed for mange nye lege-arenaer, udvikling og læring.

Det er derfor vigtigt, at børnene har masser af udetøj. Tøjet kan både blive vådt udefra og indefra, så tjek børnenes rum og kurve.

Vi anbefaler at rummet indeholder, termotøj (to sæt hvis man har), regntøj, vinterjakke, tynd hue, vanter, evt. flyverdragt. Hold øje med vejrudsigten, så I kan se om der skal lidt ekstra med. Tjek barnets rum når I henter, om tøjet er vådt.

Børn der skal sove, vil blive puttet på Lærkestuen.

Vi voksne øver os i at vi skal huske at vaske vores hænder sammen med børnene om morgenen. Derfor er det rigtig dejligt hvis I forældre når I afleverer bakker op om at vaske hænder inden morgenmaden. Børnehavebørnene kan sagtens vaske hænder selv. Vuggestuebørnene bliver vasket med en klud, hvis de ikke er blevet så store de også kan selv. Vi håber I vil hjælpe os med at huske det.

---

Vuggestuen

I vuggestuen har vi i øjeblikket stor fokus på brobygning mellem de to stuer. Det er vigtigt for både børn og voksne, personale så vel som forældre, at der er et godt samarbejde mellem de to stuer. For børnene giver det en genkendelighed og en tryghed, der gør overgangen fra Musvit til Mejse så nem som muligt.

Vi har i den sammenhæng valgt at danne en “mellembørns gruppe”. Den bliver dannet af Musvitternes ældste børn og Mejsernes yngste børn.
Da vi i institutionen har fokus på natur i Maj måned, har vi valgt at kalde gruppen for Naturpatruljen. Vi vil undersøge naturen med vores sanser og lære om den. Derudover vil vi også spise og holde samling i naturen. Gruppen vil være hver tirsdag.


Vejret er endelig ved at skifte og det betyder at vi heldigvis godt kan begynde at pakke flyverdragter og vinterstøvler væk. I stedet vil vi gerne have en jakke, termotøj og nogle kondisko eller lignende. Samtidig er det en god mulighed for at få tjekket jeres børns kasser. Tjek gerne at der er lidt af hvert og at str. og sæson passer.


Til sidst vil vi gerne frabede at I medbringer buksebleer til jeres børn. De tager noget længere tid at få af og på - tid vi hellere vil bruge på at give jeres barn et kram :) - Vi håber på jeres forståelse.

---

Husk at tjekke kalenderen!

www.galtenbornehave.dk/kalender