Menu Luk

Motorikrum (Fuglereden)

Med mange anvendelsesmuligheder og store panoramavinduer ud mod legepladsen er det nye motorikrum Fuglereden på 1. sal et nyt aktiv for Galten Børnehave og Vuggestue.

Rummet giver mulighed for både fysisk og motorisk aktivitet, teater på den mobile scene, hjemmebiograf, sanselige dage med musik og massage og meget andet. Alt imens at man kan nyde den gode udsigt over legepladsen fra de store panoramavinduer.

Det er et fantastisk rum med muligheder! Vores institution identificerer sig som en institution hvor leg og nærvær er en stor værdi og igennem leg og bevægelse opstår læring og udvikling af motoriske kompetencer.
Teater og musik kommer til at fylde rummet i en æstetisk verden og med vores store glaskvist med udsigt til vores eventyrlige legeplads har børnene mulighed for mindfulness og fordybelse.