Velkommen til Galten Børnehave og Vuggestue
Vores mål er at give børnene en tryg, udfordrende og udviklende dagligdag, hvor børnene de trives og med tiden ruste dem til skolelivet.
Dagens program:
Kl. 6.30-7.20 – Morgenmad
Vi sidder og hygger ved morgenbordet, mens vi sørger for at barnet får et solidt måltid, før barnet får lov til at lege på stuen. Vi lægger vægt på, at barnet skal mødes af nogle nærværende voksne, der er klar til at give barnet en god start på dagen.
Kl. 7.30-9.00 - Leg på stuerne
Efter morgenmad går de første aktiviteter i gang, oftest vil det være tegne, spille spil og lege på stuen. Det er også her, at der skal tages imod flere børn, der møder ind på stuen og som skal have den samme opmærksomhed og nærhed.
Kl. 8.20/9.00 - Formiddagsmad
Til formiddagsmad sidder vi i små grupper, hvor vi spiser rugbrød og grøntsager. Her fortæller vi også børnene, hvad dagens aktiviteter er.
Kl. 9.00 - Pædagogiske aktiviteter på tværs af stuerne
Når vores guldtimer begynder ca. Kl. 9.00 går nogle på legepladsen eller på tur, mens andre bliver inde for at fordybe sig i lege, kreative kreationer eller går i Fuglereden, og bliver udfordret motorisk.Vi lægger stor vægt på at dele børnene op i mindre grupper og fordybe os i noget forskelligt, alt efter hvor barnet er udviklingsmæssigt. Vi vil gerne sikre den gode trivsel og udvikling i vores læringsmiljøer for alle børn, og det mener vi sker bedst, når der er nærværende voksne til stede, som har tid til det enkelte barn.
Kl. 10.30/11.00 – Samling (kun børnehaven)
Efter dagens aktiviteter vasker alle børn hænder på badeværelset. Til samling laver vi forskellige pædagogiske aktiviteter. Hver fredag mødes vi i Fuglereden til fredagssamling sammen med vuggestuen.
Kl. 11.00/11.30 - Frokost
Når vi sidder ved bordet og er klar, siger vi ”Værsgo”.
Vi spiser i vores spisegrupper på stuen og sidder altid sammen med en voksen. Ved frokost har vi igen stor opmærksomhed på at skabe en hyggelig og rolig stemning til maden, så vi kan nyde den sammen.
Kl. 11.30-14.00 – legeplads eller lur
Efter frokost går børnehaven på legepladsen, og nogle børn skal sove.
Vuggestuen putter børn til lur, og børn der ikke sover lur er enten indenfor eller på legeplads.
Kl. 14.00 – Eftermiddagsmad
Alle børn får tilbudt boller og frugt kl. 14 eller når barnet er stået op.
Kl. 14.00-16.30
Alle børn og voksne er i gang med at lege og har forskellige små aktiviteter fordelt på stuerne eller ude på legepladsen. I dette tidsrum har vi også børn, som begynder at blive hentet. Omkring kl. 15.30-16.00 er vi ofte sammen med vuggestuen, på tværs af huset.
Kl. 16.30/17.00
Går de sidste børnehave voksne hjem og får overleveret beskeder om de børn, der er tilbage til det tilbageværende personale.